- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Debat med Charlotte Nellemann m.fl.

Bestil plads på linket!
Program
- 17.30 – Amager Vest Lokaludvalg: Velkomst
17.40 – Sund & Bælt: Borgermøde invitation – Udvidelsen af Øresundsmotorvejen
17.45 – Force Technology – Støj og mennesker
18.15 – Pause og sandwich
18.30 – Københavns Kommune – Forundersøgelsens hovedpointer
19.10 – pause
19.15 – Paneldebat: Hvordan skaber vi en sundere by tæt på motorvejen?
20.30 – Tak for i aften
Paneldeltagere
- Charlotte Nellemann – Liberal Alliance
- Yildiz Akdogan – Socialdemokratiet
- Helle Bonnesen – Det Konservative Folkeparti
- Christina Olumeko – Alternativet
- Nanna Gotfredsen – Moderaterne
- Rasmus Steenberger – Socialistisk Folkeparti
- Thomas Rohden – Radikale Venstre
- Allan Feldts – Dansk Folkeparti
Baggrund:
I 2024 besluttede folketinget endeligt at udvide Øresundsmotorvejen – dog uden at øge støjbekæmpelsen. I stedet blev udvidelsen ”solgt” som et støjreducerende projekt, fordi farten på hele strækningen skulle reduceres til 90 km/t (sikkerhedsmæssige årsager) og fordi man skulle genetablere det støjdæmpende slidlag (der oprindeligt skulle have været udskiftet hver 10. år, men aldrig blev det.). I virkeligheden bliver der tale om en øgning af støjen fra ~3.000 (2018) støjplagede husstande til estimerede ~4.000 (2029) støjplagede husstande. Med et 0-alternativ (MKV beregning) på 5.600 støjplagede husstande (2029), som det ikke er usandsynligt, at man alligevel nærmer sig, når det støjdæmpende slidlag efter ~10 år, ikke længere har samme støjdæmpende effekt.
Resultatet bliver at mindst 10.000 borgere (~5.000 husstande) og naboer til motorvejen, vil komme til at leve i et vejstøjsmiljø langt over både WHO’s (53 dB Lden) og Miljøstyrelsens støjgrænseværdier (58dB Lden). Borgere der vil have stærkt forøget risiko for hjertekarsygdomme, stress, diabetes og en lang række andre følgesygdomme som konsekvens.
Amager Vest Lokaludvalg og arbejdsgruppen herunder, oplever stor interesse fra Borgerrepræsentationens politikere for at finde en løsning. Men Øresundsmotorvejen er statens vej. Uanset omkostningerne har Borgerrepræsentationen ikke umiddelbart mulighed for selvstændigt at beslutte en løsning. Denne skal udarbejdes og forhandles med folketinget som part. Hvilket muligvis ville være lettere at forhandle på plads, hvis Københavns Kommune var i stand til at løfte løsningen økonomisk selv. Men i første forundersøgelse afdækkede COWI at den billigste løsning ville komme til at koste 1,3 mia. DKK. Vel og mærket for at en støjreduktion til Tårnby-tunnellen. Selv hvis man kun valgte såkaldte Hamborg-støjskærme på strækningen frem til Tårnby-tunnellen, ville den endelige regning stadig lyde på 650-750 mio. DKK for at udbedre konsekvenserne af beslutningen.
Derfor er du inviteret til borgermøde d. 18. marts på Crown Plaza, hvor Amager Vest Lokaludvalg håber på at kunne åbne dialogen imellem folketingspolitikerne og Københavns Kommunal politikere, med håbet om at kunne bevæge projektet i retningen af sit næste skridt.
9. marts offentliggøres COWI’s og Klima-, Teknik- og Miljøforvaltningens seneste undersøgelse af mulighederne for at overdække (og støjbekæmpe) Øresundsmotorvejen. Arbejdsgruppen hos lokaludvalget har løbende været inddraget i arbejdet, og selvom alle kommer til at stå klogere på mulighederne og løsningsmodellen, så er det arbejdsgruppens vurdering, at næste skridt bliver at få de mange aktører til at se sig i løsningen. Herunder bl.a. Banedanmark, Sund og Bælt, By & Havn, Københavns Kommune er blandt nogle af de helt centrale aktører.
Har du spørgsmål til folketingskandidaterne eller oplægsholderne, må du meget gerne sende dem på forhånd til info@avlu.dk. Så kan vores ordstyrer lettere sætte tid af til dem.